-
1 hur
adverbium1. hvordan, på hvilken måde, hvor, hvad (i spørgsmål)Hur går det? (hur mår du? hur mås? hur är det (här då)? hur e re?)
Hvordan går det?
Hur ska du ha det?
Hvordan vil du ha' at det skal være, ku' du ikke lige beslutte dig?
Visa mej (mig) hur!
Vis mig hvordan!
Hur pass mycket går det åt?
Omtrent hvor meget skal du bruge?
Du tycker väl heller inte om det där, eller hur?
Du ka' vel heller ikke li' det der, eller hva'?
Lige meget hvad (hvordan) vi gør, bliver det ikke godt
Hur man än vrider och vänder på det, så är det fel det du säger!
Hvordan man end vrider og vender sagen, så er det forkert det du siger!
Hur dags?
Hva' tid?
Hur sa' ?
Hva' sa' du?
-
2 hur
adverbium1. hvordan, på hvilken måde, hvor, hvad (i spørgsmål)Hur går det? (hur mår du? hur mås? hur är det (här då)? hur e re?)
Hvordan går det?Hur ska du ha det?
Hvordan vil du ha' at det skal være, ku' du ikke lige beslutte dig?Visa mej (mig) hur!
Vis mig hvordan!Hur pass mycket går det åt?
Omtrent hvor meget skal du bruge?Du tycker väl heller inte om det där, eller hur?
Du ka' vel heller ikke li' det der, eller hva'?Lige meget hvad (hvordan) vi gør, bliver det ikke godtHur man än vrider och vänder på det, så är det fel det du säger!
Hvordan man end vrider og vender sagen, så er det forkert det du siger!Særlige udtryk:Hur dags?
Hva' tid?Hur sa' ?
Hva' sa' du? -
3 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder op
fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformvilje
Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker det
Med forsæt, med (vidende og) vilje
Med vilje, fordi man gerne vil noget
II uregelmæssigt verbumMod ens vilje, uden at nogen vil det
1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha' at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog
2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?
Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aften
Jag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha' lidt mere dessert!
Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?
Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.
Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum)
-
4 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder opSammensatte udtryk:fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformviljeSærlige udtryk:Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker detMed forsæt, med (vidende og) viljeMed vilje, fordi man gerne vil nogetMod ens vilje, uden at nogen vil detII uregelmæssigt verbum1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha´ at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aftenJag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha´ lidt mere dessert!Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?Særlige udtryk:Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum) -
5 следовать
vb. burde, efterfølge, følge, fremgå* * *vi ipf1 + instrpfпоследоватьfølge efter ngt2 + datpfпо-følge, adlyde ngt3 pfпоследоватьfølge (konklusion o.l.)4 ipf.t.køre, bevæge sig5 ipf.t.f eks сколько c меня следует? hvor meget skal jeg betale?6 ipf.t.i upers anv det bør sig; man børкак следует som det sig hør og bør, behørigt, ordentligtне следует man bør ell. skal ikke, ingen børэтого следовало ожидать det var hvad man kunne vente. -
6 författarpenning
substantivDet pågår debatt om författarnas bibliotekspenning: vem ska ha och hur mycket? ska författarna skatta för pengarna? var kommer pengarna ifrån - statskassan?
P.t. er der debat om forfatternes bibliotekspenge: hvem skal ha'og hvor meget? skal forfatterne betale skat af disse penge? hvor kommer pengene fra - statskassen?
-
7 författarpenning
substantivDet pågår debatt om författarnas bibliotekspenning: vem ska ha och hur mycket? ska författarna skatta för pengarna? var kommer pengarna ifrån - statskassan?
P.t. er der debat om forfatternes bibliotekspenge: hvem skal ha´og hvor meget? skal forfatterne betale skat af disse penge? hvor kommer pengene fra - statskassen? -
8 luta
I substantiv1. lut (strengeinstrument) (musik, sang m.m.)II verbum1. lude, hælde, skråneDet skæve tårn i P.2. stille skråtHun indså, hvor det bar henDen 9 december är det dags att luta fisken, lägga lutfisken i blöt
Den 9. december er bør man lægge 'lutfisken' i blødSærlige udtryk:Vartåt lutar det?
Hvad mon det bliver til?, Hvordan skal det gå? m.m. -
9 skepp
substantiv1. skib, fartøj (maritim, marine m.m.)3. kirkeskib (arkitektur m.m.)4. åben skuffe hvor rækker der er sat samles til en hel bogside (typografi m.m.)Sammensatte udtryk:flaggskepp; rymdskepp; spökskepp
flagskib; rumskib; spøgelsesskibSærlige udtryk:Brænde sine skibe, gøre nogt uopretteligtForlade den synkende skude (fx. en virksomhed) -
10 угодно
adv1 f eksесли Вам угодно hvis det behager Dem, hvis De måtte ønske detестьвсё, что душе - her er alt, hvad hjertet kan begæreкак Вам - som De ønsker ell. behagerкому угодновысказаться? hvem har lyst til at sige ngt? не - ли (Вам)... kunne De ikke have lyst til..., måtte det ikke være...2 f eks: где - hvor som helstскдлько - så meget ell. så mange det skal være -
11 helst
adverbiumUnder alle omstændigheder (lige meget hvad), så bestemmer hun selv, hvad hun vil
2. helst, hellere end alt andetHelst som...
Især eftersom...
Det spiller ingen rolle, man ved ikke m.m.
-
12 helst
adverbiumUnder alle omstændigheder (lige meget hvad), så bestemmer hun selv, hvad hun vilHvem som helst (alle) forstod, at hun var ked af det2. helst, hellere end alt andetSærlige udtryk:Helst som...
Især eftersom... -
13 ifyllnadsövning
substantiv1. cloze test, grammatik/ordkundskabstest hvor endelser af ord eller hele ord er slettet, og hvor eleven skal sætte det manglende ind -
14 ifyllnadsövning
substantiv1. cloze test, grammatik/ordkundskabstest hvor endelser af ord eller hele ord er slettet, og hvor eleven skal sætte det manglende ind -
15 besvär
substantiv1. besvær, ulejlighed, ubehag, problemMycket besvär med åk 2 (åk=årskurs)
Meget besvær med 2. klasserne
Vad ska hon ha för besväret?
Hvor meget skal vi gi' hende?
2. besvær, mindre lidelse (sygdom, helse)3. klage, ankehjärtbesvär; magbesvär; ryggbesvär
hjertelidelse; maveonde; rygsmerter
Besvära om något: Får jag besvära om personnumret!
Bede om noget: Må jeg be'om personnummeret!
-
16 besvär
substantiv1. besvær, ulejlighed, ubehag, problemMycket besvär med åk 2 (åk=årskurs)
Meget besvær med 2. klasserneVad ska hon ha för besväret?
Hvor meget skal vi gi' hende?2. besvær, mindre lidelse (sygdom, helse)3. klage, ankeSammensatte udtryk:hjärtbesvär; magbesvär; ryggbesvär
hjertelidelse; maveonde; rygsmerterSærlige udtryk:Besvära om något: Får jag besvära om personnumret!
Bede om noget: Må jeg be´om personnummeret! -
17 как
konj. fra, adv. hvor, adv. hvordan, adv. hvorledes, konj. ligesom, konj. siden, adv. sikket, konj. som* * *adv1 hvordan, hvorledesкак Вы поживаете? hvordan har De det? hvordan lever De? hvordan går det?как сказать по-русски? hvad hedder det på russisk? hvordan ell. hvad siger man på russisk?вот как! nå sådan! ja så!2 hvor;как долго? hvor længe?3 (udbrud) hvor, sikke, som, så; hvordan, hvorledes;как давно! hvor er det længe siden!как здесь хорошо! sikke ell. så rart her er! som her er rart!как я рад! hvor er jeg glad!4 (sammenligning) som; end;как говорят som man siger;как например som f eksбольше некому, как тебе jeg ikke andre end dig ( f eks at sige det til)он такой же, как раньше han er den samme som før5 om visse tidsforhold f eksкак вспомнишь, страшно становится når jeg kommer til at tænke på det, bliver jeg ilde til modeне успел...,как...nåede ikke..., før(end)...6 fremhæver det der pludselig skerона как кричит! pludselig gav hun et (vældigt) skrig fra sig!7 en række faste forb f eksа как же! ja, hvad ellers?как бы не я боюсь, как бы он не стал ругаться jeg er bange for at han begynder at skælde udкак бы не так det bliver der ikke noget af, den går ikkeкак бы то ни было hvad der end sker ell. måtte ske, under alle omstændighederкак быть? hvad nu?как вдруг (da der) pludselig ell. lige med etкак ни прошу, не идёт ligemeget hvor mange gange jeg beder ham, så kommer han ikkeкак ни говори, она права du kan sige hvad du vil, men hun har nu retпиши как можно чаще skriv så ofte som muligt, så tit du kanкак нельзя лучше bedst muligt, så godt som overhovedet muligtкак раз: 1) как раз в мой день рождения lige netop på min fødselsdag 2) костюм мне как раз habitten passer mig lige nøjagtigtкак так? hvad skal det sige?как...,так и... såvel...som, både...ogкак только aldrig ell. lige så snart. -
18 lingvistisk
adjektiv1. lingvistisk, som drejer sig om lingvistikI det ligvistiska landskapet ska de små språken (minoritetsspråken) inte bara talas, de ska också synas
I det lingvistiske landskab skal de små sprog (minoritetssprogene) ikke kun tales, de skal også kunne sesTvåspråkiga Tel Aviv är ett exempel på ett lingvistiskt landskap där arabiskan knappt syns i det offentliga rummet, och där språkets osynlighet bidrar till marginaliseringen av de arabisktalande människorna
Det tosprogede T. A. er et eksempel på et lingvistisk landskab, hvor arabisk næsten ikke ses i det offentlige rum, og hvor sprogets usynlighed bidrager til marginaliseringen af de arabisktalende menneskerSærlige udtryk:Lingvistisk relativisme (udtrykket stammer fra den amerikanske forsker E. Sapir) -
19 veta
uregelmæssigt verbum1. vide (besked med), have viden om, kendeT. ved besked, ved hvad det drejer sig omH. ved virkelig meget om bilerHon kanske inte kan, vad vet jag!
Måske kan hun ikke, jeg aner det ikke!2. bruges mhp færdigheder, noget som man er god til og lign.I. ved, hvordan hun skal opføre sig3. i udtryk hvor hovedbetydningen er noget svækket, og fx for at opmuntre eller overtale nogenNej, vet du vad!
Nej, ved du hvad!Særlige udtryk:Få veta att man lever, bli hårt ansatt
Veta bättre!
Vide at man ikke gør sådan!Det är mer än jag vet!
Det vet jag inte!Det vete fan!
Svært at sige!Det vete sjutton (tusan)!
Svært at vide!Om jag det visste!
Hvis bare jeg vidste det!Vet hut!, Vet skäms!
Skam dig!, Du borde skamme dig! -
20 куда
adv. hvorhen, hvorind* * *adv1 hvorhenкуда ты идёть? hvor skal du hen? 2 hvortil; ell. udelades ved overs.город, куда мы переселились byen vi flyttede til3forskbet f eksкуда как hvor er det dog; sikke... det erкуда ни кинь взгляд hvor man end ser ell. vender sig henкуда тебе столько денег? hvad skal du dog med så mange penge?куда тебе с ним равняться? hvordan skulle du dog kunne hamle op med ham?куда (уж) там... hvordan skulle dog...
См. также в других словарях:
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Vogel — 1. A Fôglar diar so êder sjong, gung a Kâter iar inj aauer a dik me (wegh me üüb a Dâi). (Amrum.) – Haupt, VIII, 351, 19. Die Vögel, die so früh singen, mit denen geht die Katze über den Deich (am Tage weg). 2. A grosser Vogel braucht a gross… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Svend 3. Grathe — (Svend III), dansk medkonge sammen med Knud og Valdemar fra 1146 1157. Efter at faderen Erik Lam i 1146 trækker sig fra kongeposten, vælges Svend til konge på Sjælland og i Skåne, Jyderne derimod foretrækker Knud, Magnus søn. Det kommer til krig … Danske encyklopædi
Erik 1. Ejegod — Dansk konge 1095 1103. Døde på Cypern i 1103 under en pilgrimsfærd til Det Hellige Land. Hans Dronning Bodil nåede det Hellige Land, men døde af sygdom. Erik 1. Ejegod oprettede et ærkebispesæde i Lund og fik sin bror Knud den Hellige helgenkåret … Danske encyklopædi
FidoNet — er et netværk til udveksling af meddelelser og filer, som blev anvendt af BBS er før udbredelsen af Internet tog fart. Det blev grundlagt i 1984 af Tom Jennings, som en måde at netværksforbinde sit BBS program, Fido , på. Senere blev andre BBS… … Danske encyklopædi
2011 Norway attacks — View 30 minutes after the explosion in Oslo … Wikipedia
Dyrets tal — (666) er en dunkel henvisning til et kendemærke hos et uhyre i de sidste tider. Tallet forekommer i Johannes Åbenbaring (13,11 18), hvor det hedder: 10Jeg så et andet dyr komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage.… … Danske encyklopædi
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn — (1) TEKSTBEGYNDELSE MV. Første ord i en tekst, fx i en bog, en avis, et digt, et brev eller en annonce, skrives med stort begyndelsesbogstav. Det gælder også første ord i et tekstafsnit, fx i et kapitel, en paragraf eller et »nyt afsnit«… … Dansk ordbog
Esel — 1. Als dem Esel zu wohl war, fiel er und brach ein Bein. 2. Als der Esel auss Hunger seinem Treiber Stro auss den Schuhen gezupfft vnnd gefressen, machtens Wolff vnnd Fuchs zur Todtsünd vnnd frassen den Esel. – Lehmann, 741, 43. 3. Alte Esel will … Deutsches Sprichwörter-Lexikon